Jeg er så heldig at have forældre der fra tid til anden klunser fine skatte til mig, og for noget tid siden var det min far der var på spil, og fandt denne søde Krtek - eller Muldvarp - til Esther.
Jeg husker den fra min barndom, det var en tegnefilm i fjernsynet. Måske husker du ham også? Jeg googlede den lige, og så at man også kan få bøger mm. med den kære Muldvarp, der blev skabt helt tilbage i 1956 i Tjekkiet.
Det gode ved Muldvarpen er, at han kun siger meget få tjekkiske ord, så tegnefilmene kunne vises i mange andre lande også, og stadig give mening for børnene.
Jeg synes det er hyggeligt at Esther vokser op med nogle af de samme figurer som jeg gjorde, og efter en grundig vask i maskinen, er Krtek klar til at blive leget med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar