At bære sit barn

Hjemme hos os brugte vi fra et tidligt tidspunkt strækviklen, og i dag er en vikle eller slynge helt uundværlig.

Vi startede som skrevet med strækviklen, og har siden hen suppleret op med en lommeslynge til far, og en ringslynge til mor - og sidenhen en meitai og en manduca. Der findes flere forskellige former for slynger/vikler, men alle har samme formål: At skabe nærhed og kropskontakt, at kunne have hænderne fri og transportere sit barn.

Uanset om barnevognen er med, er slyngen altid i tasken. Vågner hun op og er utryg, kommer hun straks i slyngen, og finder med det samme ro, når hun ligger med hovedet mod mit hjerte.

Jeg synes det er vigtigt for det lille barn at være hos far og mor så meget som muligt, og følge med i dagligdagen, og ikke bare ligge for sig selv på et tæppe eller i barnevognen - og der er slyngen formidabel. Her hvor vi bor, på 3. sal, skal men først ned af trapperne, så om i baggården og ned af en stejl kældertrappe for at hente barnevognen - så det at skulle afsted med vognen bliver hurtigt noget besværligt når man er alene. Dér er slyngen jo også noget nemmere.

Man siger at børn der bliver båret på denne måde græder mindre, og selvom jeg naturligvis kun har prøvet at gøre det på denne måde, kan jeg se at jeg har en pige der græder meget lidt, er tryg og generelt meget glad.

... man sover nu dejligt her...

Med en nyfødt baby var strækviklen perfekt til hud-til-hud kontakt, da den dækker overkroppen når den er bundet korrekt, og man derfor kan gå rundt derhjemme med barnet helt ind til sig.

Slynger har den store fordel frem for bæreseler, at barnet både kan sidde og ligge ned, og det hviler ikke bare på et lille stykke mellem dets ben, som man gør i en bæresele. Samtidig er det mere skånsomt for både min og barnets ryg, og barnet følger mere mine bevægelser end det ville gøre i en bæresele. Jeg tænker, at det netop er trygt for et nyfødt barn, da det så er lidt som da det lå inde i maven, når det følger ens bevægelser, er svøbt tæt ind til én, og kan høre ens hjertelyd.

Det kan være lidt svært i starten at få barnet lagt rigtigt ned, og nogle børn kan ikke lide at have hovedet dækket af stoffet, men det er bare at prøve sig frem og finde de stillinger der passer bedst til både bærer og barn. Der findes adskillelige instruktioner til hvordan man kan binde slyngerne og placere barnet på nettet, og her i Danmark er der forummet Slyngebarn, hvor man kan få hjælp og vejledning.