fredag den 4. juli 2014

Tiden går så hurtigt

Det slog mig virkelig idag: Tiden går SÅ hurtigt! 

Husk at få det bedste ud af nuet, for i morgen er det allerede fortid. 

Else Marguerite er allerede 4,5 måned og ved de helt små ses det der med tiden blot endnu mere. 

Esther taler mere og mere, og er begyndt på hele sætninger. Hun hopper og danser. Else smiler og griner og har allerede fået de første små smagsprøver mad, og suttet på både bolle og jordbær. 

De blev da født i går? Ok, måske i sidste uge! 

Den tid, der...


torsdag den 5. juni 2014

Fars Dag


Herhjemme holder vi Mors og Fars dag. 

Jeg synes det er hyggelige traditioner, omend jeg som altid ikke synes det bør være = store dyre gaver, blomster, chokolade mm.  Jeg kan godt lide de traditioner der kommer og går i løbet af året, og er stor fortaler for at holde dem i hævd, især nu hvor jeg selv har fået børn.

I dag var det fars dag.

Brian har længe gået og ønsket sig en tid til massage, da ryg og nakke gør ondt. Derfor var det helt naturligt en del af gaven, så han forhåbentlig kan få løsnet op og få det bedre.

Derudover valgte jeg at printe dette billede, som var det allerførste der blev taget af ham og pigerne sammen. Mener det er Else Marguerites 2. eller 3. dag, hvor hun bare lå hud mod hud på én af os hele dagen. 


Billedet er sat ind i en gammel fin træramme, jeg fandt i gemmerne. Vi har en hel kassefuld af de gamle trærammer, og planen er på et tidspunkt at lave en stor familievæg.

I rammen sad et billede af en dame, måske er det fra 30'erne, måske ældre. På bagsiden af pappet, som fotografiet var klæbet op på, var denne fine tekst:


I gamle dage var det ofte sådan, at man fik at vide at man altid kunne efterbestille et fotografi senere - nogle gange i op til 100 år! 

Jeg synes det er lidt sjovt, som man (naivt?) troede at virksomheden ville eksistere for altid, og at billederne vitterligt ville blive gemt. 

Nu har den fine dame dog måtte forlade rammen, men jeg nænner ikke at smide det ud. Hvis nogen har en idé til hvad hun kan bruges til, så sig endelig til! 

Udover dette havde jeg planlagt to andre små gaver, men måtte droppe det, dels af tekniske og dels af praktiske forhindringer. Håber at kunne få det fikset snarest, men lad os nu se. Her er altid rigeligt at se til herhjemme. :D 




tirsdag den 11. marts 2014

Else Marguerite


Den 21. februar holdt vi en helt speciel fødselsdag, nemlig den aller første af slagsen, for denne lille pige:


Velkommen til verden, sødeste lillesøster, kære Else Marguerite. 

Lidt før forventet, men dog indenfor terminsperioden. Fødslen var lynhurtig og forholdsvis nem - 3,5 time fra vandet gik til vi så hende første gang kl. 11.41, 3390 gram, 50 cm. 

Ih vi havde begge helt glemt hvordan det er at have så lille en størrelse! 

Storesøster Esther har taget det SÅ godt, hun er virkelig glad for lille Else, og vil så gerne kysse og kramme. Hun er sådan en sød og god pige, hende Esther! <3 

Nu er jeg dermed på barsel igen, og jeg nyder det, især nu hvor foråret rigtigt er kommet. Lige så lidt overskud og kræfter jeg havde dengang vi fik Esther (pga omstændighederne der var dengang) - lige så meget overskud, glæde og gå-på-mod har jeg denne gang! Det er simpelthen vidunderligt at opleve at føde så nemt, og få et fuldbårent barn man kan tage hjem med, med det samme (4 timer efter fødslen), i stedet for at ligge på hospitalet og blive frataget muligheden for selv at komme ind i moderrollen. Jeg er SÅ taknemmelig!