fredag den 30. november 2012

Santa Baby...

I morgen er det 1. December! Hvad skete der lige med tiden? Jeg er slet ikke klar, men alligevel...så er julemåneden SÅ velkommen, med al dens lys og hygge. I går blev der tændt lys på juletræerne i vores gård (jo, vi har skam hele TO(!) juletræer i den lille gård), og IH hvor Esther syntes de var fine! Selvom hun endnu er for lille til at forstå dét der med jul, så bliver det fantastisk at skulle holde jul med et lille barn.

Ingen jul uden ønsker - dem har vi vel alle? Jeg får ikke så mange julegaver, og budgettet er beskedent, men derfor vil jeg alligevel lave en ønskeseddel. Tænk nu hvis... ;)

Dét jeg ønsker mest af alt, er at vi kommer videre med renoveringen herhjemme. Vi mangler el i køkkenet og på det nye toilet, og det er ganske forfærdeligt! Jeg håber virkelig at vi kan få det ordnet inden jul.

Jeg har (heldigvis) også et par andre ønsker, og selvom de er uden for gavebudgettet vil jeg alligevel dele med jer andre. Jeg synes de ønskesedler der er rundt omkring i blogland er ganske inspirerende at følge med i - nogle gange finder jeg ting hos jer andre, som også ryger på min ønskeseddel. ;)

Så kære Julemand, idet jeg ved du ikke er håndværker, ønsker jeg mig:


Pude fra Luckyboysunday, fra bla. AnkerLiving.

 Cloud Lamp, fra Ferm Living. 

Stribet gulvtæppe i plast til entréen, 90 x 270 cm fra Butik NØ


HAY  Curiosity Box Åben #5 fra bla. DesignDelicatessen.

 HAY - Display Me Rektangulær Lukket Smal fra bla. DesignDelicatessen.


Tiny Train Tapet fra Ferm Living (skal kun bruge én rulle)


Face Painted Boxes fra FermLiving



Focus De Luxe kaffeskeer fra bla. Illums Bolighus


 Focus De Luxe dessertskeer, fra bla Illums Bolighus

Focus De Luxe bestik, fra bla. Illums Bolighus


... og idet jeg ved du er en travl mand, er der ved alle sagerne lagt direkte link til webshops, så det er nemt for dig! <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar